For nyligt kørte der en debat om, at arbejdsløse akademikere ”bare” kan tage et job i Netto. Der er bare det, at man kan ikke altid få et job i Netto. For Netto vil, surprise, surprise, gerne have medarbejdere, der rent faktisk har lyst til at arbejde i Netto.
Måske tænker du, hvor svært kan det være at scanne varer ved kassen eller sætte dem på hylder? Hvis du nogensinde har stået i en supermarkedskø og bandet over hvor langsomt det går, fordi du har valgt kassen med ny-i-job-ekspedienten, så burde du vide, at det tager tid at lære.
Også rengøringsjobs er et af de jobs folk tror, de altid ”bare” kan få. For hvor svært kan det være at gøre rent? Svært kan jeg hilse og sige. Jeg har selv gjort værelser rent for mange år siden og det kræver øvelse at kunne rede en hotelseng pænt og samtidig nå at gøre et værelse rent på de 15-20 minutter, man har pr. værelse.
Afhængigt af hvilken type job, der er tale om, koster en ny medarbejder typisk mellem 2-12 måneders løn, inden de er lært helt op og kan performe 100%. For at investeringen i oplæringen kan tjene sig hjem, skal medarbejderen helst blive i virksomheden længere end break even. Derfor prioriterer virksomhederne at ansætte medarbejdere, der rent faktisk er interesserede i jobbet og fravælger dem, der ”bare lige” skal have et job indtil de finder noget andet.
For et par år siden satte journalist Ditte-Marie Ascanius sig for at undersøge, om der var hold i myten om, at man altid kan få job i Netto og det kom der denne artikel ud af. Du kan jo altid få et job i Netto…Eller kan du?
Hvis du reelt er interesseret i er job i Netto kan du se de ledige stillinger på Nettos hjemmeside.
Billedet er lånt her
LM HR 